Der findes mange forskellige bådruter fra Trogir, Okrug Gornji og Split.
Fra Split er der jævnligt dagsture ud til nogle af de lidt større og mere kendte øer som f.eks. Brač eller Hvar. Hvar er en af de smukkeste øer i Dalmatien, og bestemt et besøg værd. Hvis du har lyst er der også mulighed for at tage en sejltur til Italien - det tager lidt mere end en dag - typisk sejler man fra Split om aftenen og ankommer til Pescara tidlig næste morgen. På Jadrolinija finder du information om ruterne, sejlplaner og priser, du kan også lave en on-line booking hjemmefra, hvis du synes at det bare er noget du må prøve.
Du kan sejle fra Trogir via Slatine på sydspidsen af
Č
Der er også mulighed for at sejle ud til nogle af de små øer omkring Trogir og Čiovo - bl.a. Šolta, som har en rigtig hyggelig by og en dejlig badestrand. Du vil møde sælgerne langs Riva'en i Trogir eller på Okrug Beach til disse heldagsture, de er ikke anmassende og forstår et nej, hvis man ikke er interesseret - men det er muligt på den måde at komme på en af de forskellige ø-udflugter, hvor mad og drikkelse er includeret i prisen.